Styrkebaseret Ledelse til udvikling af talenter

Som graduate og trainee i vores talentudviklingsprogrammer i Pharma Academy og Life Science Academy bliver man en del af vores alumnegruppe – et særligt netværk på tværs af pharma- og life science branchen.

Hvert halve år afholder vi alumnemøder, hvor de tidligere og nuværende graduates, trainees og deres mentorer får muligheden for at vedligeholde et relevant netværk, samt deltage i en workshop med et emne indenfor f.eks. personlig udvikling, relationsskabelse eller ledelse.

På vores seneste alumnemøde blev der afholdt foredrag og workshop om ’Styrkebaseret Ledelse’, som er udledt fra den positive psykologi. Her kom Jesper Schack Clausen, som er motivational speaker, master coach og underviser med speciale i ledelse og gav os et indblik i de 24 forskellige karakterstyrker, tog os igennem praktiske øvelser og gav os et større kendskab til vores egne styrker, samt hvordan vi nemmere kan spotte andres. Når vi kender os selv og vi har forståelse for andres styrker, så skaber dette et langt bedre samarbejde og større udnyttelse af det potentiale, som vi alle besidder hver især.

”Arbejdet med positiv psykologi og karakterstyrkerne er med til at gøre op med den fejlfinderkultur, der ses i organisationer og tendensen generelt i samfundet, at vi fokuserer på vores svagheder!

Efter at have holdt foredrag for Alumnegruppen i AlfaNordic Academy er det tydeligt at se, hvordan Styrkebaseret Ledelse bliver taget imod med åbne arme og er et kærkomment begreb for udvikling af talenter.

Disse talenter der som kommende ledere kan arbejde styrkebaseret for dermed at skabe mere mening og arbejdsglæde til gavn for dem selv og deres medarbejdere og de virksomheder de arbejder for!”

Jesper Shack Clausen
Motivational speaker, master coach og underviser

I vores talentudviklingsprogrammer i AlfaNordic Academy arbejder vi meget med personlig udvikling, hvilket understøttes af forskellige dele i forløbet. Dette sker dels med en indledende personlighedsprofil som blandt andet bliver gennemgået på bootcamp for graduates, ved løbende udviklingssamtaler, på modulundervisning og med coaching. Vores graduates og trainees har også tilknyttet en mentor, en seniorkonsulent fra AlfaNordic, som kan hjælpe dem gennem både faglige og personlige udfordringer, som man måtte støde på undervejs i forløbet.

Vi har fokus på at der sættes ord på ens styrker, men også de udviklingsområder, som vil støtte op om de styrker man har. Alle kommer styrket ud af vores talentudviklingsprogrammer og står mere robust ift. de opgaver og udfordringer, som de kæmper for at finde løsninger på i krævende jobs, hvor deres talent får mulighed for at udvikle sig. Vi er med til at forme fremtidens ledere og specialister i farma- og life science branchen.

Vil du vide mere?

Vores talentudviklingsprogrammer henvender sig blandt andet til nyuddannede akademikere med mod på at få en karriere i pharma-branchen eller life science-industrien.

Vil du høre mere om talentudviklingsprogrammerne i AlfaNordic Academy, er du velkommen til at kontakte Managing Director
Frank Winther-Hinge, eller Senior Manager Anita Petersen – både hvis du som virksomhed tænker på at ansætte en ny medarbejder, eller hvis du ønsker at blive kandidat til programmet.

Lige nu søger vi kandidater til næste hold på Pharma Academy samt kandidater som kunne tænke sig at blive Produktion Support trainee i GMP-reguleret produktionsmiljø. 

Hvor LEAN kan man blive på en uge?

Vores graduates på Pharma Academy har for nyligt haft undervisning i LEAN, som strejkede sig over fem dage, hvor de blev klogere på, hvilken betydning LEAN kan have for effektiviteten i en produktionsproces. Ligeledes fik de øjnene op for, hvilke overvejelser man bør gøre sig ved brug af den velkendte forretningsfilosofi, når man arbejder i medicinalbranchen. Undervisningen bestod blandt andet af: teoretisk gennemgang af LEAN principper og værktøjer, samt praktiske øvelser herunder at løse en virkelig LEAN-opgave for en kunde.

Vores graduates på Pharma Academy har for nyligt haft undervisning i LEAN, som strejkede sig over fem dage, hvor de blev klogere på, hvilken betydning LEAN kan have for effektiviteten i en produktionsproces. Ligeledes fik de øjnene op for, hvilke overvejelser man bør gøre sig ved brug af den velkendte forretningsfilosofi, når man arbejder i medicinalbranchen. Undervisningen bestod blandt andet af: teoretisk gennemgang af LEAN principper og værktøjer, samt praktiske øvelser herunder at løse en virkelig LEAN-opgave for en kunde.

”Hvor LEAN kan man blive på en uge? Når der er én dags teori, én dag med leg og tre dage hos en ægte kunde, så kan man få afmystificeret emnet i sådan en grad at man tør tage LEAN værktøjskassen frem og gå i gang med at bruge den. Det, der gør, at den lidt hårde undervisningsform virker for mig, skal dels findes i et godt sæt lektier, men vigtigere endnu så bygger LEAN modulet på en lang række kompetencegivende moduler i AlfaNordic Academy. Og så skyldes det underviserne Michael og Mogens, der forstår at LEAN skal læres ved at se og ved at prøve vingerne af i praksis. Tak for et godt kursus!”

Søren Bøgh Brier,
Graduate i Pharma Academy

"Vi har lært de unge at se"

Vores graduates blev klædt på af vores to kompetente senior konsulenter fra AlfaNordic Michael Jack Truelsen og Mogens Høegh Bech 
til at kunne håndtere den komplekse rolle i forandringsprocesser. Her har der været særligt fokus på at kunne motivere og kommunikere med diverse interessenter, samt have et overblik over de aktive og passive komponenter i processen.

I overført betydning fortæller underviserne om, hvordan de har givet de unge et værktøj i form af ”vidvinkelsbriller”. Når de unge graduates står hos en virksomhed som konsulent og har fikset problemets hovedkerne, har de nu også fået nogle værktøjer til, hvordan man skaber et overblik, og dermed sikrer sig at problemet ikke opstår andre steder i processen.

Som del af undervisningen var der blandt andet sat en dag af til et LEAN spil, som blev faciliteret af vores eksterne underviser 
Frank Hansen. Det fungerede som en praktisk øvelse, og her fik vores graduates lov til at bruge teorien og kombinere den med praksis i et tænkt produktionsmiljø. De oplevede herigennem vigtigheden af:

  • At samarbejde og kommunikere på tværs af processen
  • Have en virkelig god strategiplanlægning
  • Udforske flere mulige løsninger og implementering af procesoptimeringer

Undervisning med et praktisk islæt

Den teoretiske undervisning blev afprøvet på en kundeopgave i en farmaceutisk virksomhed. Her formåede graduates som et team at demonstrere deres nye viden om LEAN i et produktionsflow, ved brug af brown paper, post-it notes og en gruppe kloge hoveder, som de kunne stille nysgerrige spørgsmål til. Afslutning på LEAN-undervisningen foregik som eksamen, hvor graduates havde en fremlæggelse for kunden af deres observationer og faciliterede et løsningsforslag som kunden kan arbejde videre med efterfølgende.

”Det var en rigtig god oplevelse for os alle i teamet, at have besøg af graduates fra AlfaNordic. Ved brug af en mængde data fra vores produktion kombineret med nogle velforberedte interviews af medarbejderne, fik vi friske øjne på vores processer og input til nye kreative og innovative idéer til det forandringsarbejde vi står foran. Vi så nogle nye muligheder og står efterfølgende med nogle meget konkrete aktioner, som vi kunne arbejde videre med allerede dagen efter – tak for de friske øjne.
Mvh. en glad kunde”

Afslutning og diplomer

”Som leder af Pharma Academy er jeg virkelig stolt over at se vores graduates fremlægge på en yderst professionel måde overfor en kunde, som har stillet en regulær LEAN-opgave. Graduates formår at trække på viden fra den øvrige modulundervisning i Pharma Academy, som blandt andet omfatter GMP, proces-forståelse, dokumentationskrav, projektledelse og personlig empowerment. Det er hele essensen af graduate-programmet samlet i ét.”

Anita Birgit Petersen,
Senior Manager, AlfaNordic Academy.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om talentudviklingsprogrammerne i AlfaNordic Academy, er du velkommen til at kontakte
Managing Director, Frank Winther-Hinge, eller Senior Manager, Anita Petersen – både hvis du som virksomhed tænker på at ansætte en ny medarbejder, eller hvis du ønsker at blive kandidat til programmet.

Er det dig vi søger?

Lige nu søger vi kandidater til et nyt team på Pharma Academy samt kandidater, som kunne tænke sig at blive Produktion Support trainee i et GMP-reguleret produktionsmiljø i Life Science branchen.

Kurset ‘Grundlæggende GMP’ står nu endnu skarpere

I AlfaNordic Academy har vi brugt sommeren på at udvikle på vores kurser, så de står helt skarpe og opdaterede. Vores to undervisere, Heidi Larsen og Christian Ilsøe, har lagt sig i selen for at skabe et format, der giver dig en grundig introduktion til GMP og alle de foranstaltninger der følger med, når du befærder dig i life science-industrien. Dertil vil der også være en række praktiske eksempler, så du let kan omsætte den teoretiske viden til din egen hverdag – eller kan opnå en større forståelse, hvis du endnu ikke har en stor erfaring indenfor området.

Vi glæder os ufatteligt meget til at byde et nyt hold kursister velkommen, når vi igen åbner dørene for vores kursus Grundlæggende GMP. Sidder du og overvejer, om du skal tilmelde dig, skal du endelig ikke tøve for længe. Vi afholder allerede kurset den 22. til 23. september, og du kan stadig nå at få en plads. Er du nyuddannet og tilknyttet et jobcenter, er du meget velkommen til at kontakte os omkring muligheden for tilskud. Ring til Frank Winther-Hinge på +45 5059 1598 eller send en mail til fwh@alfanordic.com.

Nu åbner AlfaNordic Academy igen op for kurser

Covid-19 lagde hele verden ned, og fik konsekvenser som ingen havde kunne forudse. Hos AlfaNordic Academy betød det ganske konkret, at vi måtte indstille alle planlagte kurser og meddele vores kursister, at de desværre måtte væbne sig med tålmodighed.

Spændte, fulgte vi med i udviklingen, og med en masse foranstaltninger, kunne vi i sidste uge byde velkommen til 7 skarpe kursister på kurset “Grundlæggende GMP“. Vi havde virkelig glædet os til dette, og det var skønt at opleve deres lyst til at lære, deres reflekterede spørgsmål og gå-på-mod. Hver gang vi afholder dette kursus, bliver vi virkelig mindet om, hvor meget vi brænder for at hjælpe dygtige mennesker godt på vej i deres karriere. Ja, og ikke mindst hvor stort et potentiale de unge mennesker rummer og bidrager med.

Sidder du og overvejer, om du skal tilmelde dig næste undervisningsgang i “Grundlæggende GMP”, skal du endelig ikke tøve for længe. Vi afholder allerede kurset næste gang, den 10. til 11. juni og du kan stadig nå at få en plads. Er du jobsøgende, er der gode muligheder for, at du kan få tilskud til din deltagelse. Prøv at tage fat i dit jobcenter, og hør om mulighederne.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om kurserne i AlfaNordic Academy, er du velkommen til at kontakte Managing Director, Frank Winther-Hinge, der med glæde vil svare på alle dine spørgsmål.

Graduates i kontakt med samarbejdsvillige robotter

AlfaNordic Academy har i år indført og afviklet et nyt undervisningsområde i vores 2-årige graduate-program Pharma Academy. Modulunder-visningen i IT & Automation bestod af et 2-dages internt kursus i GAMP5, hvor en af vores erfarne seniorkonsulenter forestod undervisningen om de regulatoriske krav til ’computerized systems’, deltagelse en dag på IDA Industri 4.0 konference om fremtidens intelligente industri, samt 2-dages undervisning i Robotteknologi på studietur til Odense – the world ́s leading robot city, også kendt som den fynske robot-klynge.

Fremtidsteknologi

IDA ́s årlige konference d. 30. januar omhandlede fremtidsteknologi og hvilke tiltag store virksomheder f.eks. Lego, Danfoss, Novo Nordisk mm. har taget iht. Industri 4.0.

Som dagen gik var der mange forskellige spændende og motiverede talere i de forskellige rum, som var inddelt i Fremtidens produktion, Mennesker & kompetencer, Forretnings- innovation samt Industrielle processer og Forretningsetik. En af de helt store emner er brug af ’Artificial Intelligence’ (AI) ift. sociale og etiske aspekter som endnu ikke er løst. Det samme gælder robotter, som tager alt bogstaveligt, da de er specialiserede systemer, som løser veldefinerede og velafgrænsede problemer. Så vi har i høj grad stadig en plads som mennesker på de højteknologiske arbejdspladser.

Vidensløft om robotteknologi

Industriens Fond har bevilliget 3,1 mio. kr til et projekt, der skal give branchen for automation og robotteknologi et ekstra vidensløft. Videnscenter for Automation og Robotteknologi blev udpeget af Undervisningsministeriet i oktober 2017 og blev officielt indviet d. 15. august 2018 til at give virksomheder et gratis kompetenceløft.

Så vores graduates fik lov til at nyde godt af den virksomhedsrettede indsats og fik en indlevende undervisning i robotteknologi af koordinator og underviser Nikolaj Kirkeby på Videnscenter for Automation og robotteknologi på Syddansk Erhvervsskole. Her fik vores graduates lov til at prøve kræfter med programmering af collaborative robotter, som er produceret hos Universal Robots. Den direkte hands-on-erfaring var med til at sætte læringen i perspektiv, der kan anvendes i den daglige praksis.

Klædt på til Pharma 4.0

André Thrane-Møller, Junior Engineer, AlfaNordic

André som er uddannet elektriker og automationsteknolog fra Københavns Erhvervsakademi (KEA), er graduate på team 4 og brænder for projektarbejde med robotter og implementering af automatiserede processer i pharma industrien for fremtidens produktion af lægemidler.

”IT & Automation” modulet under Pharma Academy uddannelsen, ser jeg som en naturlig forlængelse af min uddannelse som automationsteknolog. Gennem nogle intensive dage i Odense, er jeg blevet introduceret til god automatiseret fremstillingspraksis også kaldet GAMP51. Dette har givet mig forståelsen for at følge en logisk og systematisk tilgang til kategorisering, dokumentation og risikovurdering af automatiserede systemer i pharma industrien sammenholdt med introduktionen til Industri 4.0 (den fjerde industrielle revolution), som viser integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Jeg er spændt på at se hvor dette bringer life science industrien hen om bare 5 til 10 år.

Det var også en spændende oplevelse at lære om robotindustriens historie, sikkerhedsreglerne omkring robotter og deres indtog i vores hverdag. Robotterne er ved at blive et uundværlig element i pharma industrien, og så var det sjovt at få en hands-on oplevelse med programmering af Cobots.

Udover programmeringsopgaven af Cobots, fik jeg, med en kort introduktion også lov til at styre en M.I.R robot, som er en robot, der selv kan kortlægge og styrerundt ved hjælp af et AI-kamera. En robottype som allerede er hos flere af vores kunder. Jeg tror sagtens, jeg kan sige, at det har været en øjenåbner og lærerig oplevelse for alle os Graduates”.

Robotter bygger robotter

Studieturen blev afsluttet med et virksomhedsbesøg hos Universal Robots, hvor Michael Hjertebjerg holdt et oplæg om virksomhedens verdensomspændende succeshistorie i deres undervisningscenter og vi blev vist rundt i produktionen, hvor robotterne samler sig selv.

“Det smarte ved at integrere collaborative robotter er, at de kan arbejde side om side med mennesker og dermed fjerne mange dumme og dårligt ergonomiske arbejdsstillinger for medarbejderne. Der kan desuden være stor økonomisk gevinst ved Cobots, da en robot ikke holder en sygedag og hastigheden af en arbejdsopgave kan blive optimeret positivt.” 

Vores graduates har gennem undervisningsmodulet i IT & Automation opnået en indsigt og viden, som vil være krævet af fremtidens medarbejdere i farmabranchen, hvor der allerede foregår meget automatisering på fylde- og pakkelinier. Næste skridt er at indføre de collaborative robotter til at samarbejde med produktionens medarbejdere. Herunder er graduates blevet klædt på til at være opmærksomme på at tage sikkerheden i betragtning, at vurdere om der er en økonomisk gevinst ved indføring af robotter, og at have en risikobaseret tilgang som med alle andre processer, som skal valideres før man sender medicinalprodukter på markedet.

I AlfaNordic Academy vil vi fortsat have stort fokus på det øgede behov for kendskab til automatiserings- og robotteknologi i Life science branchen og særligt indenfor den farmaceutiske industri, hvor AlfaNordic bidrager til indførelse af Pharma 4.0. Fremtiden er her nu og AlfaNordic er med til at præge den i retning af en smartere måde at producere på inden for det GMP-regulerede produktionsmiljø.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om talentudviklingsprogrammerne i AlfaNordic Academy, er du velkommen til at kontakte Managing Director, Frank Winther-Hinge eller Senior Manager, Anita Petersen – både hvis du som virksomhed tænker på at ansætte en ny medarbejder, eller hvis du ønsker at blive kandidat til programmet.

Vidensdeling – et fælles ansvar

I efteråret 2019 blev AlfaNordic Academy, ved Seniorkonsulent Christian Ilsøe, inviteret af Danmarks Tekniske Universitet i Ballerup (DTU) til at give en forelæsning i GMP og dens praktiske betydning for farmaindustrien. Forelæsningen var målrettet studerende akademikere, der gerne ville opnå en grundlæggende viden om GMP-regulerede produktionsmiljøer i den farmaceutiske industri, men som endnu ikke havde et større kendskab eller erfaring indenfor området. Forelæsningen var en del af Produktionsingeniøruddannelsen på DTU, og del af modulundervisningen i GMP-forståelse. 

Enhver, der har haft succes og har viden til at dele, er en potentiel mentor. Det har man både en forpligtigelse til og et ansvar i. Det er vigtigt for mig at kunne dele min erfaring med en masse unge talenter med interesse for branchen” siger Christian Ilsøe. Christian Ilsøe fungerer jævnligt som underviser i AlfaNordic Academy-regi, og har også en rolle som mentor for nogle af AlfaNordic Academys unge graduates.

Vidensdeling og ansvaret for samme, er en af grundpillerne i AlfaNordics måde at arbejde på. Som en del af vores princip om vidensdeling, har vi løbende studentermedhjælpere tilknyttet virksomheden, og det var bl.a. herigennem at vores studentermedhjælper Alexander Villao, var med til at skabe kontakten mellem DTUs Produktionsingeniør-retning og AlfaNordic Academy. Vi ser det som et forpligtende ansvar, at give noget tilbage. Uanset om du er studentermedhjælper eller seniorkonsulent hos AlfaNordic, har du en pligt i at bringe din viden videre til dine kollegaer, kunder eller brancheinteresserede. Gennem en række af forskellige faglige tiltag, der alle har til formål at skabe interesse og lyst til netværk på tværs af virksomheder, er vores forsøg på at give tilbage. Med et stærkt fokus på udvikling og vidensdeling, er AlfaNordic vokset markant de seneste år.

Mød AlfaNordic Academy på SUND-karrieredagen på Københavns Universitet

AlfaNordic Academy er på torsdag d. 10. oktober repræsenteret ved den årlige karrieredag på det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Universitet. Det foregår i Mærsk-tårnet og på stand nr. 6 kan du møde et par af vores nuværende graduates Frederikke Hall og André Thrane-Møller, samt en af seniorkonsulenterne fra AlfaNordic Consulting Minna Holbech og leder af Pharma Academy Anita Petersen. Der vil desuden være et virksomhedsoplæg om talentudviklingsprogrammerne Pharma Academy og Life Science Academy kl. 12:30 i auditoriet ’Nielsine’.
Kom forbi og hør mere om mulighederne for at udvikle dit talent til at begå dig godt i life science-branchen. Vi modtager løbende ansøgninger fra nyuddannede akademikere. Det er desuden muligt at blive klogere på GMP og kvalitetssikring indenfor medicinalindustrien via vores kurser i grundlæggende GMP for studerende og nyuddannede, hvor du stadig kan tilmelde dig.

Vi glæder os til at møde dig og få en snak om dine karrieredrømme.

AlfaNordic Academy sender andet hold kandidater fra uddannelsen Pharma Academy ud i Life Science-branchen

Det 2-årige Pharma Academy program gennem AlfaNordic Academy A/S, har været en karrieremæssig katalysator for 10 unge graduates vej ind i medicinalbranchen. Dette er det andet hold graduates som AlfaNordic Academy sender videre til life science-industrien. De 10 graduates på team 2, afsluttede deres forløb med en skriftlig fremstilling og en mundtlig eksamen fredag d. 13. september, under overværelse af to eksaminatorer fra hhv. AlfaNordic Academy og den medicinalvirksomhed som graduaten har arbejdet for samt en ekstern censor, Sven Frøkær, fra Københavns Universitet.
Alle 10 akademisk uddannede unge, Christian Juel, Camilla, Andreas, Esben, Katrine, Michelle, Monica, Christian Lisbjerg, Daniel og Asger har været gennem en rivende udvikling både fagligt såvel som personligt i løbet af de seneste 2 år, hvor de bl.a. har modtaget 8 ugers faglig undervisning, en uges bootcamp med tidligere folk fra jægerkorpset, sparring med personlig mentor, parallelt med dagligt arbejde i den farmaceutiske industri. Som sidegevinst har de som team fået skabt et solidt netværk, som går på tværs af virksomheder i branchen, det værende virksomheder som Novo Nordisk, AJ Vaccines, Chr. Hansen, Leo Pharma, Bavarian Nordic og Fujifilm i Hillerød (tidligere Biogen).
Vi er utrolig stolte af endnu en gang at bidrage med at tilføre Life Science branchen højt kvalificerede ressourcer til fremadrettet at kunne varetage vigtige projekter, ledelse og arbejdsopgaver i den farmaceutiske industri. Alle 10 graduates har fået job i den virksomhed, hvor de har været tilknyttet i løbet af deres 2-årige forløb. De er landet i stillinger som produktionssupportere, projektassistenter, projektledere, LEAN-partner og teamleder. Det er flotte stillinger at opnå efter kun få års anciennitet på jobmarkedet, med en længere videregående uddannelse inden for de naturvidenskabelige fag. Det viser netop at vores graduateprogram er en katalysator, der medvirker til et kvantespring for de unge mennesker på vej i deres karriere.

AlfaNordic Academy varetager uddannelse og træning af ressourcer inden for kvalitetsregulerede produktionsmiljøer. Pharma Academy er et helt unikt graduateprogram målrettet den del af værdikæden i lægemiddelfremstilling, som har direkte berøring med produktionslinjerne, hvor medicinen bliver fremstillet og pakket, så den kommer sikkert ud til patienterne. Det kræver mod, overblik og god kommunikation at blive kastet ud i job, hvor der sættes høje krav til kvalitet og performance. De typer af arbejdsopgaver, som vores 10 graduates på team 2 har varetaget, har spændt lige fra procesvalidering af eksisterende produktionslinjer til projektledelsearbejde på store byggeprojekter på tværs af landegrænser, hvor der om et par år vil stå nye bygninger med produktionsudstyr, som vores graduates har været med til at sikre kvalificering og GMP-compliance på – desuden har flere graduates fået “hands-on”-erfaring med rollen som LEAN-facilitator, da der i branchen er konstant fokus på at gøre tingene smartere og hurtigere.
Vi er ved at sammensætte det næste hold i Pharma Academy med løbende opstart fra d. 30. september til 31. marts 2020. Vi har netop nu mange dygtige nyuddannede i vores portefølje af kandidater til programmet, og kan endnu engang tilbyde en virksomhed i life science-industrien, muligheden for at investere i et ungt menneske og gennem Pharma Academy og sammen med AlfaNordic Academy udvikle virksomhedens fremtidige ledere og projektledere.
Man vil opleve, at graduates kan og gerne vil tage ansvar, samt at de har en fantastisk evne til at begå sig både blandt produktionsmedarbejdere og i projektteams. Der er stort fokus på personlig udvikling igennem forløbet, så alle graduates forstår sig selv og mekanismerne ved samarbejde. Uddannelsen giver et bredere og indsigtsfyldt perspektiv på life science-industrien. Det kan ikke beskrives med ord, hvor dygtige og værdifulde graduates viser sig at være, før man selv har oplevet det. Vi giver gerne referencer på virksomhedsledere, som kan fortælle hvordan det har været at have en graduate fra Pharma Academy. Og vi kommer meget gerne ud og fortæller om programmet, og hvordan vi kan skabe en god mulighed for virksomhedsvækst gennem potentialet i den unge generation i Life Science-branchen. Du kan ligeledes finde meget mere information om Pharma Academy her på vores hjemmeside.

Receptionen blev afholdt i konsulenthuset AlfaNordics egne lokaler i Herlev, hvor der blev afholdt taler fra blandt andet selskabets bestyrelsesformand Flemming Lindeløv, og hvor der efterfølgende blev overrakt de velfortjente certifikater af vores direktør Frank Winther-Hinge, som resultatet af 2 års hårdt arbejde.
Dagen afsluttede med mange lykønskninger fra de kommende arbejdsgivere til vore graduates. Uden dem, havde vi aldrig kunne starte dette initiativ. Uden deres vision og ansvar for at give noget videre til den næste generation, var Pharma Academy aldrig blevet en realitet. Tak for det!

Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer for alle vores graduates. Vi ved i hvert fald, at I har kompetencerne og evnen til at nå langt.

De bedste hilsner fra alle os i AlfaNordic Academy.

Værdifuld hjælp fra trainee- og graduateaspiranter

Lige nu kalder sommerferien og de fleste af os ser frem til 3 ugers velfortjent ferie. Men ikke alle holder ferie i denne periode. Mange af de nyuddannede kandidater med fokus på life science området, som har søgt ind på vores talentudviklingsprogrammer, står klar til at arbejde med det samme – og meget gerne i sommerperioden.

Løbende får vi opkald fra kunder, som har stor efterspørgsel på kloge hoveder til at udføre kvalitetssikringsarbejde henover sommeren. Ifølge vores værdisæt med 24-timers responstid bestræber vi os på at agere hurtigt og vi vil kunne matche trainee- og graduate-aspiranter med den rette uddannelse, som er topmotiverede for at træde til hurtigt.

Her til morgen startede 2 dygtige unge kvinder som junior konsulenter på en opgave hos en kunde i medicinalindustrien. Og om 2 uger starter én mere. Det giver de dygtige, nyuddannede akademikere en adgangsbillet til deres første fuldtidsjob i branchen. Og samtidig med at virksomheden får fjernet bunken af arbejde, der ellers ville have ophobet sig i sommerferien, så er det også en mulighed for at se de unge mennesker an de næste 2-3 måneder, inden de eventuelt starter på et af AlfaNordic Academy’s talentudviklingsprogrammer (det 2-årige Pharma Academy graduate forløb eller 9 mdr. som trainee i Life Science Academy program). Dette er også en mulighed for din virksomhed.

Vi går gerne et skridt længere for dig – det er også en af vores værdier. Tøv ikke med at kontakte Frank Winther-Hinge eller Anita B. Petersen for en uforpligtende snak om, hvad der kan lade sig gøre på kort eller lang sigt. Kontaktinfo findes her.

 

Pharma Academy Team II på LEAN-opgave

Pharma Academy Team II blev i sidste uge klædt på med LEAN-værktøjer af vores dygtige undervisere Michael Jack Truelsen og Frank Hansen, så de blev klar til at gå ud og løse to LEAN-opgaver på Region Hovedstadens Apotek. Der blev udført ’brown paper’-procesdiagram og KAIZEN på to produktionsområder, hvor der bl.a. blev kigget på optimering af ventetid for produktionsenheder.

AlfaNordic Academy medierer samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så vi kan være med til at forme fremtidens medarbejdere til life science-industrien. Vi indleder gerne nye samarbejder på tværs af branchen – dette kunne være som besøgsvirksomhed eller løsning af opgaver i forbindelse med undervisningsmoduler i vores Pharma Academy graduateprogram. Kunne dette være noget for dig og din virksomhed, så giver vi gerne en præsentation af, hvad vi kan hjælpe med gennem vores Academy.

Team II startede på bootcamp i september 2017 og slutter deres 2-årige forløb i Pharma Academy med en hovedopgave og en mundtlig eksamen september 2019. De er gennem graduateforløbet blevet klogere på:

• GMP og kvalitets mind-set
• Dokumentation
• Udstyrs kvalificering og proces validering
• Farmaceutiske processer & Teknologier
• Projektledelse
• IT & Automation
• LEAN
• Empowerment & Personlig udvikling

Vi er ved at sætte det næste hold til Pharma Academy med opstart i september/oktober 2019. Kunne du som nyuddannet have lyst til at blive en del af holdet, kan du læse mere om vores talentudviklingsprogrammer på vores side om Karriere.