AlfaNordic Academy sender andet hold kandidater fra uddannelsen Pharma Academy ud i Life Science-branchen

Det 2-årige Pharma Academy program gennem AlfaNordic Academy A/S, har været en karrieremæssig katalysator for 10 unge graduates vej ind i medicinalbranchen. Dette er det andet hold graduates som AlfaNordic Academy sender videre til life science-industrien. De 10 graduates på team 2, afsluttede deres forløb med en skriftlig fremstilling og en mundtlig eksamen fredag d. 13. september, under overværelse af to eksaminatorer fra hhv. AlfaNordic Academy og den medicinalvirksomhed som graduaten har arbejdet for samt en ekstern censor, Sven Frøkær, fra Københavns Universitet.
Alle 10 akademisk uddannede unge, Christian Juel, Camilla, Andreas, Esben, Katrine, Michelle, Monica, Christian Lisbjerg, Daniel og Asger har været gennem en rivende udvikling både fagligt såvel som personligt i løbet af de seneste 2 år, hvor de bl.a. har modtaget 8 ugers faglig undervisning, en uges bootcamp med tidligere folk fra jægerkorpset, sparring med personlig mentor, parallelt med dagligt arbejde i den farmaceutiske industri. Som sidegevinst har de som team fået skabt et solidt netværk, som går på tværs af virksomheder i branchen, det værende virksomheder som Novo Nordisk, AJ Vaccines, Chr. Hansen, Leo Pharma, Bavarian Nordic og Fujifilm i Hillerød (tidligere Biogen).
Vi er utrolig stolte af endnu en gang at bidrage med at tilføre Life Science branchen højt kvalificerede ressourcer til fremadrettet at kunne varetage vigtige projekter, ledelse og arbejdsopgaver i den farmaceutiske industri. Alle 10 graduates har fået job i den virksomhed, hvor de har været tilknyttet i løbet af deres 2-årige forløb. De er landet i stillinger som produktionssupportere, projektassistenter, projektledere, LEAN-partner og teamleder. Det er flotte stillinger at opnå efter kun få års anciennitet på jobmarkedet, med en længere videregående uddannelse inden for de naturvidenskabelige fag. Det viser netop at vores graduateprogram er en katalysator, der medvirker til et kvantespring for de unge mennesker på vej i deres karriere.

AlfaNordic Academy varetager uddannelse og træning af ressourcer inden for kvalitetsregulerede produktionsmiljøer. Pharma Academy er et helt unikt graduateprogram målrettet den del af værdikæden i lægemiddelfremstilling, som har direkte berøring med produktionslinjerne, hvor medicinen bliver fremstillet og pakket, så den kommer sikkert ud til patienterne. Det kræver mod, overblik og god kommunikation at blive kastet ud i job, hvor der sættes høje krav til kvalitet og performance. De typer af arbejdsopgaver, som vores 10 graduates på team 2 har varetaget, har spændt lige fra procesvalidering af eksisterende produktionslinjer til projektledelsearbejde på store byggeprojekter på tværs af landegrænser, hvor der om et par år vil stå nye bygninger med produktionsudstyr, som vores graduates har været med til at sikre kvalificering og GMP-compliance på – desuden har flere graduates fået “hands-on”-erfaring med rollen som LEAN-facilitator, da der i branchen er konstant fokus på at gøre tingene smartere og hurtigere.
Vi er ved at sammensætte det næste hold i Pharma Academy med løbende opstart fra d. 30. september til 31. marts 2020. Vi har netop nu mange dygtige nyuddannede i vores portefølje af kandidater til programmet, og kan endnu engang tilbyde en virksomhed i life science-industrien, muligheden for at investere i et ungt menneske og gennem Pharma Academy og sammen med AlfaNordic Academy udvikle virksomhedens fremtidige ledere og projektledere.
Man vil opleve, at graduates kan og gerne vil tage ansvar, samt at de har en fantastisk evne til at begå sig både blandt produktionsmedarbejdere og i projektteams. Der er stort fokus på personlig udvikling igennem forløbet, så alle graduates forstår sig selv og mekanismerne ved samarbejde. Uddannelsen giver et bredere og indsigtsfyldt perspektiv på life science-industrien. Det kan ikke beskrives med ord, hvor dygtige og værdifulde graduates viser sig at være, før man selv har oplevet det. Vi giver gerne referencer på virksomhedsledere, som kan fortælle hvordan det har været at have en graduate fra Pharma Academy. Og vi kommer meget gerne ud og fortæller om programmet, og hvordan vi kan skabe en god mulighed for virksomhedsvækst gennem potentialet i den unge generation i Life Science-branchen. Du kan ligeledes finde meget mere information om Pharma Academy her på vores hjemmeside.

Receptionen blev afholdt i konsulenthuset AlfaNordics egne lokaler i Herlev, hvor der blev afholdt taler fra blandt andet selskabets bestyrelsesformand Flemming Lindeløv, og hvor der efterfølgende blev overrakt de velfortjente certifikater af vores direktør Frank Winther-Hinge, som resultatet af 2 års hårdt arbejde.
Dagen afsluttede med mange lykønskninger fra de kommende arbejdsgivere til vore graduates. Uden dem, havde vi aldrig kunne starte dette initiativ. Uden deres vision og ansvar for at give noget videre til den næste generation, var Pharma Academy aldrig blevet en realitet. Tak for det!

Vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer for alle vores graduates. Vi ved i hvert fald, at I har kompetencerne og evnen til at nå langt.

De bedste hilsner fra alle os i AlfaNordic Academy.